Randers FC Jobakademi sætter nu 18 unge i gang med et 6-ugers læringsforløb på Cepheus Park Randers.

Det er projektet Talents of Tomorrow, for unge mellem 13 og 17 år, der er blevet vurderet ikke-uddannelsesparate.

De har brug for at indgå i et konstruktivt fællesskab, hvor de kan se, at de har værdi og betyder noget for andre.

Hos Randers FC indeholder forløbet alt fra karrierevejledning til teambuilding.

Formålet er, at de unge skal forberedes til at kunne varetage et fritidsjob.