Randers Kommune har lidt nederlag i en sag om et større klimatilpasningsprojekt.

Således har Miljø- og Fødevareklagenævnet ændret Randers Kommunes afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til placering af regnvandsbassiner mv. i Storkeengen i Randers til et afslag.

Det var Dansk Botanisk Forening, der havde klaget over afgørelsen og altså nu har fået medhold.

Foreningen mener blandt andet, at projektets konsekvenser ikke er tilstrækkeligt belyst.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, skriver nævnet i afgørelsen.