Det europæiske fodboldforbund UEFA er vilde med CSR-projektet Minipraktikanterne. Det er Randers FC og Randers Kommune, der har indgået samarbejde med flere specialskoler.

Her får elever med særlige udfordringer mulighed for at komme i praktik hos Randers FC og udføre små arbejdsopgaver.

Nu bruger UEFA CSR-samarbejdet hos Randers FC i en web-dokumentar. Den er Danmarks bidrag i en stor UEFA-kampagne.

– Det er en blåstempling af vores CSR-indsats, parallelt med fodbolden, siger Randers FC’s administrerende direktør Henrik Jørgensen.

Borgmester Torben Hansen håber at UEFAs web-dokumentar kan inspirere andre til et lignende samarbejde.