En 19-årig mand, der den 10. december sidste år flygtede fra politiet, bliver i dag fremstillet i retten i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Manden flygtede efter at han var ikendt en varetægtsfængsling for et røveri mod en slikbutik på Østervold i Randers.

Manden skulle fragtes til arresten i Hobro, men her lykkedes det ham at tage flugten selv om han havde håndjern på.

Han blev senere anholdt i Tyskland og er nu udleveret til Danmark.

Det betyder, at den 19-årige kan fremstilles i retten i Randers klokken 13.30.