For Elvis-entusiaster var der lørdag 3. august en enestående mulighed for at gøre et godt køb og høre Elvis musik, da der blev afholdt det årlige Garden Party på Memphis Mansion

 

Og i år var det med flere prominente personer, der gæstede stedet. Elvis´ kusine var til stede og skød auktionen i gang. Derud over underholdt The Imperials de fremmødte gæster. Samtidig sendte Radio Alfas Always Elvis radio live hele dagen.

Hele 61 sjældne Elvis-effekter var under hammeren.

Auktionen havde allerede før dagen fået stor opmærksomhed fra samlere fra både ind- og udland.
Fra kataloget kan blandt andet nævnes to platinplader, en guitar, trommestikker, fotoalbums, plakater og signerede plader. Særligt kan fremhæves katalognummer 2, en Gibson Elvis Guitar Limited Edition, katalognummer 20, en LP signeret af Elvis samt katalognummer 61, en ”it’s now or never” gold record givet til Elvis.

Der var desuden Q & A´s med både Donna Presley og Elvislegenden Charles Stone ved Radio Alfa og Always Elvis´ frontmand Poul Foged.