Natten til i går fik to piger sig en klam oplevelse på Rådhustorvet i Randers.

Her stillede en 36-årig mand sig op og viste sit lem frem for pigerne.

Men det så en politipatrulje, og da manden stak, løb politiet efter.

Betjentene fik indhentet og stoppet den 36-årige, som gjorde modstand.

Men anholdt blev han og er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse og for at modsætte sig anholdelse, oplyser Østjyllands Politi.