For nu præcis et år siden indførte Randers Social- og Sundhedsskole røgfri skole- og arbejdstid.

Skolens ledelse erkender, at det ikke har været let, og skolen er da heller ikke er i mål endnu.

– Men vi er nået langt det sidste år, siger direktør på Randers Social- og Sundhedsskole, Maria Dyhrberg Rasmussen.

En lang række tiltag skal fortsat understøtte og hjælpe til røgfrihed – både for elever og ansatte.

Blandt andet har skolen netop indgået et nyt samarbejde med Randers Kommunes Sundhedscenter, om rygestop-undervisning.