Sidste sommer valgte Mads Agesen at stoppe sin aktive fodboldkarriere i Randers FC.

Han var godt og grundigt træt af fodbold og ville skabe en karriere uden for kridtstregerne.

Men nu gør Mads Agesen comeback i Randers FC.

Ikke på banen – men som projektleder hos Randers FC Jobakademi og uddannelsesprojektet IGU.

Akademiet etablerer praktikpladser og jobs til unge ledige, der har eller har haft det svært.