I løbet af weekenden har der været indbrud ved flere kirker i Randers-området.

Det drejer sig om:

Indbrud i Graver-huset ved Værum Kirke begået mellem torsdag den 12/12 kl. 16.00 og fredag den 13/12 kl. 16.00

Indbrud i Kastbjerg Kirke begået mellem torsdag den 12/12 kl. 09.00 og fredag den 13/12 kl. 10.45

Forsøg på indbrud i Udbyneder Kirke begået fredag den 13/12 kl. 02.29

Weekendens indbrud er de seneste i en række af indbrud i kirker på Djursland, som Østjyllands Politi netop nu efterforsker.
Politiet hører derfor gerne fra vidner, der kan have oplysninger om sagen, på tlf. 114.