Knud Schmidt Nielsen har fået sat skik på biblioteket på Statsskolen, der er sidste levende bevis på at Latinskolen i Randers har eksisteret

 

“Jeg var for tre år siden på Randers Bibliotek og undersøgte de fremlagte bøger, som biblioteket havde kasseret og solgte for 10 kr. Da stod jeg pludselig med et bind i hånden, hvor der på titelsiden var stemplet “Randers Lærde Skole”, fortæller han.

Randers Lærde Skole var tidligere Latinskolen og nu altså Randers Statsskole.

Knud Schmidt Nielsen er tidligere folkeskolelærer på Nyvangsskolen – gennem 33 år underviste han dels i dansk, fysik og kemi, sang/musik og tysk. Så det er en interesse for det skrevne ord, der førte til interessen for netop biblioteket på Statsskolen.

“Jeg henvendte mig til Randers Statsskole for at høre, om de stadig havde deres gamle bibliotek. Jo det eksisterer endnu, men man måtte medgive at det var i uorden og at man ikke have beskæftiget sig med det i årevis. Der var ikke ressourcer og tid til at bringe orden i det”, fortæller han.

Han tilbød sin hjælp og den tog skolen imod med kyshånd.

“Og jeg kan, to år efter jeg startede på arbejdet sige, at jeg ikke har fortrudt det et øjeblik. Jeg har lært meget og fået større kendskab til dets boghistorie. Jeg har mødt en meget stor opbakning fra Statsskolens side under arbejdet. Jeg kan nu konstatere, at det gamle bibliotek stort set er intakt og indeholder bøger fra fire århundreder”, fortæller han.

“Og biblioteket er værd at bevare, for det er det eneste tilbageværende vidne om Latinskolen”, fortæller Knud Schmidt Nielsen.

 

En god historie

Historisk Samfund har præsenteret en ny udgave af den traditionsrige årbog, spækket med gode historiske historier fra Randers – blandt andet denne historie om latinskolens bibliotek.

Knud Schmidt Nielsen skriver selv indledende om artiklen:

“Denne artikel handler om Randers Statsskoles gamle bibliotek, hvis eksistens kan føres tilbage til Randers Latinske Skole. Bøgerne er registreret i en database, hvor nogle af bøgernes historie er registreret. Hele biblioteket er næsten intakt og beskriver den bog- og kulturhistoriske udvikling gennem næsten fire århundreder. Det er en fornem samling, som Randers Statsskole kan være stolt af stadig at eje. En samling, hvor mange af bøgerne er flyttet med hver gang skolen har skiftet opholdssted. Bøger, som er de eneste håndgribelige vidner fra skolens tidligste eksistens”.

En artikel der giver oplysninger og detaljer vedrørende de gamle bøger og skolens historie gennem flere hundrede år. En kulturarv.

Det er Knud Schmidt Nielsen der har skrevet artiklen, og han beskriver, hvordan han i flere år har været i gang med at kortlægge historien om biblioteket.

“Jeg var for tre år siden på Randers Bibliotek og undersøgte de fremlagte bøger, som biblioteket havde kasseret og solgte for 10 kr. Da stod jeg pludselig med et bind i hånden, hvor der på titelsiden var stemplet “Randers Lærde Skole”. Min første tanke var naturligvis, hvordan den bog var havnet her. Jeg syntes, at det var interessant og købte den. Der gik et halvt års tid, så stødte jeg igen på et bind, der var kasseret, som også var stempolet “”Randers Lærde Skole”. Nu begyndte jeg at undre mig”, fortæller han.

Randers Lærde Skole var tidligere Latinskolen og nu altså Randers Statsskole.

Ved hjælp af Lauritz Nielsen: “Dansk Stifts og skolebiblioteker 1925” fandt Knud ud af, at Randers Statsskole i 1922 måtte afgive cirka 3000 bind til Centralbiblioteket for Randers Amt i henhold til ministeriets bekendtgørelse af 13. marts 1922. En meget stor del er siden afleveret tilbage.

Det var først efter 1922 at Danmark fik offentlige biblioteker i hver by. Der står stadig omkring 2000 bøger i det gamle bibliotek på Statsskolen.

 

Tog imod med kyshånd

Knud Schmidt Nielsen er tidligere folkeskolelærer på Nyvangsskolen – gennem 33 år underviste han dels i dansk, fysik og kemi, sang/musik og tysk. Så det er en interesse for det skrevne ord, der førte til interessen for netop biblioteket på Statsskolen.

“Og så interesserer jeg mig meget for slægtsforskning – lige siden jeg som 16-årig kiggede på gamle familieportrætter hos mine bedsteforældre”, fortæller han.

Han har nu kortlagt sin families historie og er gået videre til bøgerne.

“Jeg har også gamle bøger, jeg har fra min oldefar – jeg begyndte at undersøge den verden lidt mere og gik som sagt på bogudsalg hos biblioteket. Det var der det hele startede – bøgerne valgte mig”, fortæller han.

“Jeg henvendte mig til Randers Statsskole for at høre, om de stadig havde deres gamle bibliotek. Jo det eksisterer endnu, men man måtte medgive at det var i uorden og at man ikke have beskæftiget sig med det i årevis. Der var ikke ressourcer og tid til at bringe orden i det”, fortæller han.

Han tilbød sin hjælp og den tog skolen imod med kyshånd.

Knud Schmidt Nielsen blev inviteret til at besøge det gamle bibliotek og det blev afgørende for ham. Her var 20 reoler fra gulv til loft, som dækkede væggene hele vejen rundt.

Han tilbød sin hjælp med at gennemgå biblioteket og lave en søgbar database over bøgerne.

“Og jeg kan, to år efter jeg startede på arbejdet sige, at jeg ikke har fortrudt det et øjeblik. Jeg har lært meget og fået større kendskab til dets boghistorie. Jeg har mødt en meget stor opbakning fra Statsskolens side under arbejdet. Jeg kan nu konstatere, at det gamle bibliotek stort set er intakt og indeholder bøger fra fire århundreder”, fortæller han.

Blandt andet er der bøger tilbage fra Henrik Pontoppidans tid og der er bøger tilbage fra Reformationen – der er kalligrafi – altså skrift der er skrevet af munke tilbage i 1500-tallet og der er bøger trykt på papir, der er lavet af gamle klude (det var før man begyndte at lave papir af træ) og så er siderne med vandmærke. Sirligt dekoreret med gotisk skrift, som Knud læser.

 

Fra 1499

1542-1780 lå Randers Latinskole nordøst for Sct. Mortens Kirke, hvor den var omgivet af kirkegård, men den blev revet ned, da den var meget faldefærdig – siden flyttede skolen til Helligåndshuset og biblioteket flyttede med. Det var Christian III der fik stablet latinskolen på benene.

Sidenhen ville Ove Høgh Guldberg, statsminister, have at skolen skulle lægges sammen med Horsens – det var før den flyttede til helligåndshuset – men der blev protester fra blandt andet Carøe (borgmester i Randers). Helligåndshuset havde tilhørt afdøde borgmester Bredahls enke. Deres datter Lene Bredahl var gift med Niels Brock, der er født i det gamle hus i Brødregade. Han havde en formue på 900.000 rigsdaler og han er skyld i at der kom gang i dannelsen af biblioteket.

Den ældste bog i det nuværende bibliotek på Statsskolen er fra 1499, men den kom først til skolen i 1840.

“Og biblioteket er værd at bevare, for det er det eneste tilbageværende vidne om Latinskolen”, fortæller Knud Schmidt Nielsen.

Der findes også et eksemplar af Pontoppidans atlas i otte bind, som også er blevet givet tilbage til Statsskolen

Biblioteket havde i 1985 besøg af Det kgl. Bibliotek, der ville gennemgå samlingen, men de tog ikke noget med tilbage.

Og Knud ved præcist hvor alle bøgerne står – han har mærket reolerne og hylderne. Alle bøger er desuden blevet affotograferet.

I sin sortering af bøgerne stødte Knud også på et håndskrevet katalog fra 1831 – det var den tidligere rektor på Latinskolen H. M. Flemmer, der lavede den – sirligt skrevet ned med gotisk skrift og den har Knud haft stor glæde af.

 

Unikt

Knud er meget glad for sit arbejde med at sortere bøgerne og registrere dem. Og det skal han såmænd ikke have noget for.

“Jeg sagde at jeg bare skulle have ubegrænset adgang til biblioteket resten af livet”, griner han.

“Jeg er taknemmelig for at få lov til det, men jeg har gjort det helt for min egen skyld, for jeg ønsker meget at biblioteket skal blive bevaret, som det er. Her står det tørt og godt. Og så har jeg fundet ud af, at Statsskolen ikke har solgt sine bøger, som det er sket mange andre steder rundt om i landet. Dette er unikt, at vi har så mange bevarede bøger”, siger han.

Knud har fået stor og uvurderlig hjælp til arkiveringen af Randers Statsarkivar Tina Knudsen-Jensen.

 

Årbogen kan rekvireres hos Historisk Samfund. De har kontor i Helligåndshuset med kontortid hver tirsdag klokken 15-17 – bortset fra skoleferier. De kan også kontaktes på: histranders@mail.dk eller telefon: 86 43 02 11.