I weekenden vakte en høj sirenelyd i det nordlige Randers en del undren. Både hos beboere i området – men også for politiet.

Østjyllands Politi har siden lørdag aften forgæves forsøgt at finde en forklaring på sirenelyden, skriver TV2 Østjylland.

Rigspolitiet afviser at der var tale om en varsling, men vil undersøge om der er sket en teknisk fejl. Blandt andet vil politiet kontakte Beredskabsstyrelsen.

Østjyllands Politi vil også gerne høre fra folk, der måske kan give en forklaring på sirene-støjen.