Randers Kommune søgte sidste år, om at få ophævet strandbeskyttelsen på en række bynære havnearealer.

I sidste måned faldt afgørelsen, og kommunen er blevet  delvist imødekommet, når det gælder ophævelse af strandbeskyttelse på Udbyhøj Lystbådehavn og Færgehavn, samt Mellerup Lystbådehavn, Uggelhuse Marina og Dronningborg Lystbådehavn.

Det betyder at byggeri, som ikke er havnerelateret, som fx opførelse af ferieboliger på Udbyhøj Lystbådehavn, ikke længere kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Til gengæld har kommunen fået afvist ansøgningen om ophævelse af strandbeskyttelse på Ny Randers Havn og på Mellerup Færgehavn.