En 29-årig mand fremstilles i dag i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for, sammen med en 35-årig mand, at have stukket en mand i hånden med en skruetrækker i søndags på en adresse i Randers.

I går blev den 35-årige varetægtsfængslet i fire uger sigtet for grov vold.

Han nægter sig skyldig.

Volden skete i søndags kl. ca. 18.30, oplyser Østjyllands Politi.