Randers Kommune sætter gang i foreningslivet med en “Bevæg dig for livet pulje” på 250.000 kroner, som skal bruges til at støtte nye initiativer og inddrage nye målgrupper i de randrusianske foreninger.

– Krisen har været en udfordring, men foreningerne har udvist stor kreativitet og formået at løfte en svær opgave, og med denne pulje er jeg sikker på, at vi sammen kan blive endnu bedre til at nå målet, siger Louise Høeg, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget.

Til at klæde foreningslivet så godt som muligt på til ‘Bevæg dig for livet-puljen’, afholder Randers Kommune et webinar onsdag d. 9. september.