Randers Kommune er gået til kamp for folkeskolerne.

I den forbindelse har forvaltningen lavet forslag til tre særlige indsatser under emnet “Folkeskolen som førstevalg”.

Nemlig såkaldte profilskoler, styrket samarbejde med forældre, og uddannede vikarer.

Men det oplæg er nu blevet forkastet af Skole- og uddannelsesudvalget.

Her er det besluttet at det skal være den enkelte skole, der udarbejder indsatser, der fastholder og rekrutterer flere elever fra skoledistriktet.

Samtidig anmoder udvalget forvaltningen om at udarbejde et forslag til hvordan uddannelsesgraden blandt vikarer kan øges.