Helt siden 2015 er det år for år kun gået en vej med virksomhedernes oplevelse af erhvervsvenligheden i Randers: Og det er for nedadgående.

Det fremgår af årets erhvervsklimamåling fra Dansk Industri (DI).

Randers er nu nede på plads nummer 75, i opgørelsen.

Mest markant er tilbagegang i kategorien ‘Infrastruktur og transport’, hvor Randers er røget 24 pladser ned til en 89. plads.

Kun i kategorien ”Uddannelse” ligger kommunen i den bedre tredjedel sammenlignet med resten af landets kommuner.

I hele Østjylland er Favrskov bedst placerede kommune på en 18. plads i DI’s opgørelse.