Søndag får Randers FC mulighed for at lave tre på stribe, når de gæster Lyngby, der er bundprop i 3F Superligaen.

For efter en svær start på sæsonen har Randers fået medvind, senest med to sejre i streg mod henholdsvis FC København og OB.

Til den opgave må truppen dog undvære stopperen Simon Piesinger og fløjspilleren Nikola Mileusnic, der begge er ude.

Til gengæld er Mikkel Kallesøe tilbage fra karantæne, mens 16-årige Mads Enggård også er en del af dagens trup.

Også cheftræner Thomas Thomasberg er ude – smittet med coronavirus.

I stedet er det assistenttræner Rasmus Bertelsen der holder styr på tropperne i dag.

Kampen i Lyngby starter klokken 18.