Fra i går til i dag er antallet af smittede borgere i Randers Kommune igen faldet.

I går lå det på 25, men i dag er det faldet til blot 13 borgere, der er blevet smittet, og det er tredje dag i træk, at tallet går nedad – i mandags var antallet 42.

Det giver et incidenstal på 211, viser dagens tal fra Statens Serum Institut.

I Favrskov er incidensen faldet for tredje dag i træk til 250, og det samme er sket i Norddjurs og Syddjurs Kommuner – i Sydjurs er der den seneste uge kun fundet 59 nye smittede..

I Mariagerfjord er incidensen til gengæld ikke faldet, men blot steget de seneste fire dage – så incidensen i dag ligger på 321.