I den kommende tid – fra på mandag til fredag d. 10. september – tilbydes der såkaldt Pop-up vaccination flere steder i Randers.

Her kan borgere i Randers Kommune møde op til vaccination mod Covid-19 uden at bestille tid.

Det foregår forskellige dage på Det Gamle Rådhus, i Sprogcenteret i Vestergade og på Gl. Jennumvej.

Alle dage i tidsrummet 12 til 17.

Ifølge borgmester Torben Hansen handler pop-up vaccination om at skabe tilbud for alle målgrupper. Han opfordrer til, at man bruger tilbuddet og bliver vaccineret.