Hun er født i Vorup, opvokset på Nørrebrogade og arbejdede som model og tandtekniker, før hun mødte Hermann Salling. Snedkermesterens datter fortæller om en tryg opvækst i 50’ernes Randers.

AF KIAN JOHANSEN

1950 i første klasse. Syv-årige Karin Andersens møde med Fabersvejens Skole, der flere år senere blev til Randers Realskole.

De røde murstensbygninger, med trapper i flere etager og nye skolekammerater. Lugten af fedtet madpapir, drengenes hårvand og pigernes nystrøgne ternede bomuldskjoler.

Det var en tryg barndom for snedkermesterens datter, der i dag er kendt som Karin Salling, enken efter købmand Hermann Salling.

Fabersvejens Skole stod klar i 1939. Siden 1961 har den heddet Randers Realskole. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto

Hun er Salling Fondenes næstformand og blev tidligere i år udnævnt som kammerdame for dronningen.

Hvordan var det at vokse op i Randers?

»Det var trygt. Hjemme hos os var min mor kærligheden og min far var trygheden. Hun var den, der altid var der for en, når man kom fra skole og lige skulle have lidt at spise og sludre om, hvad der var sket. Min far var trygheden, som sørgede for, at vi økonomisk havde det godt. Jeg har aldrig prøvet at mangle noget, hverken økonomisk eller i forhold til kærlighed,« siger 78-årige Karin Salling, der forsøger at føre os tilbage til dengang.

Et kært minde er faderen, der trækker hendes kælk igennem sneen. Hun har ikke været særlig gammel. Faderen opdrættede på et tidspunkt kaniner, og datteren Karin fik en varm pels.

»Og der sad jeg så, pakket ind i en hvid kaninskind-pels. Jeg kan huske, at jeg havde den i flere år,« griner hun højt ved mindet.

Fiskeri og klapper

Hun er datter af snedkermester Aage Andersen og Lili Andersen. Faderen tog på arbejde, kom hjem og spiste frokost, og så skulle han sove til middag, inden han tog på arbejde igen. Lørdag og søndag var han enten på jagt eller ude at fiske.

Hun var ofte med. Siddende i en jolle i Randers Fjord ud for Udbyhøj, mens de to trak fisk op. Eller hun var klapper for sin far, når han gik på jagt. Mange somre er tilbragt på den måde.

Fakta: Salling Group

Salling Fondene består af to fonde: Købmand Herman Sallings Fond, der blev stiftet i 1964, og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, stiftet i 1957.
Salling Fondene ejer i dag 100 procent af aktierne i Salling Group – tidligere Dansk Supermarked – hvor detailkæderne Netto, føtex, Bilka, Salling og andre hører ind under.
Overskuddet i Salling Group går kun til investering i virksomhedens butikker eller til gode formål gennem donationer fra Salling Fondene. Siden 2012 har fondene doneret halvanden milliard kroner til projekter, der er med til at forbedre hverdagen i vores samfund.

»Det er hans skyld, at jeg har fisket meget og stadig har mit jagttegn,« fortæller hun smilende. I dag er også kærligheden til heste markant, da hun ofte besøger væddeløbsbanerne og også har investeret i galopheste. En mangeårig passion.

Hun er født i Vorup og boede derefter på Trekronervej. Derefter flyttede familien ind i et nybygget hus på Nørrebrogade, som faderen selv stod for at opføre.

Tro og Tabor

Da Nyvangsskolen blev bygget i 1952, begyndte Karin Andersen på en helt nybygget skole og skoleruten blev skiftet ud.

Den stod på søndagsskole i missionshuset Tabor på Mariagervej.

»Der stod altid to damer og tog imod. Vi sang meget. Og lærte om evangeliet. Det er dejligt at have en tro. Det er behageligt, og jeg er stadig troende.«

Nyvangsskolen stod klar i 1952 og blev revet ned i 2016. Arkivfoto

Moderen var troende, mens faderen var ateist, men dyderne, hun lærte fra dem begge, var især ærlighed.

»Jeg skulle respektere andre mennesker og helst behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Det er stadig meget, meget vigtigt for mig. Jeg synes, at jeg gør mig meget umage for at vise den respekt for andre, som jeg gerne vil have, at de viser mig,« fortæller hun.

100 meter løb

Atletikken fyldte fritiden. Atletik i Randers Freja Motion. Gaderne i Randers fik besøg af en løbende pige med lyst langt hår.

»Jeg løb hurtigt. Især på 100 meter. Og trekamp var altid min yndling.«

Familielivet fyldte det meste af opvæksten. Men der var regler.

»I min familie måtte man først ryge som 18-årig. Og jeg fik aldrig lov til at gå på Jylland til bal. Min far passede på mig.«

Da voksenlivet meldte sig, kom hun i lære som tandtekniker og arbejdede samtidig som model, blandt andet for stormagasinet Salling. Hun blev gift og fik datteren Tina.

Derefter mødte hun Herman Salling og resten er historie…

Fakta: Da Karin mødte Salling

Nytårsaften 1975 mødte den 32-årige model og tandtekniker Karin Herman Saling for første gang. Hun var til fest på feriestedet Hvide Hus i Ebeltoft sammen med sin daværende mand.
Salling viste interesse. Og tog alligevel senere imod tilbuddet om en middag, da de tilfældigt stødte ind i hinanden i lufthavnen i Tirstrup måneder senere.
21. januar 1977 blev de gift, og Karin Salling rykkede med sin otteårige datter Tina ind i sin mands røde murstensvilla i Højbjerg, hvor hun skiftede model- og tandteknikerkarrieren ud med stillingen som hjemmegående på fuldtid.
Ringen var sluttet og som sin mor sørgede hun for morgenmad, varm mad til frokost og en lur til manden, der så tog afsted igen og altid kom hjem klokken 18.00. Punktligt.
»Det gjorde mig ikke noget. Jeg nød tiden med Herman,« lyder det fra Karin Salling, der efter hans død i 2006 fik en mere fremtrædende rolle i dansk kulturliv.
Som næstformand i Salling Fondene er hun hvert år med til at donere millioner af kroner til flere områder i det danske samfund.

Hun tilføjer:

»Du må endelig skrive, at jeg virkelig nød mit ægteskab med Herman Salling. Selvom han blev syg til sidst, så ville jeg gøre det hele om igen.«

Randers – en dejlig by

»Jeg har stadig familie i Randers. Jeg kommer der ikke så tit. Men Randers har forandret sig. Jeg nyder stadig at besøge Hotel Randers, gå en tur ved Rådhustorvet og Niels Ebbesen. Jeg vil altid huske Randers for at være stedet, hvor jeg havde en dejlig, tryg barndom.«

Og så indrømmer hun:

»Der er virkelig ikke meget at skrive om min barndom. Jeg havde en meget god barndom og har haft et godt liv. Jeg har været en lykkens pamfilius. Jeg er stadig taknemmelig for det hver dag.«