Når forskellige arrangementer mangler frivillige, så hjælper ReThinker til. De står også klar til at guide turister til attraktioner og det nærmeste toilet.
AF CECILIE BISGAARD
Under et stort skilt, hvor der står ReThinker med rød og hvide, store og små bogstaver, har VisitAarhus siden 1. januar haft et kontor i Underværket.
Her holder Jakob Kjærsgaard til. Han er koordinator for 79 frivillige, der er klar til hjælpe til ved forskellige arrangementer.
»Når der er Sankt Hans på Tronholmen, skal vi hjælpe til. Vi har også nogle opgaver under festugen, hvor vi blandt andet skal vise folk vej, fortælle folk, hvor de kan få noget godt at spise, og hvor de kan få fadbamser,« siger han.
ReThinkers frivillige er nemme at kende. De går rundt til arrangementerne i orange jakker og med skilte om halsen, hvor der står ”Ask me”.
Forrygende start
ReThinker findes også i Aarhus og Ebeltoft, og organisationen af frivillige startede egentlig i kølvandet på år 2017, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad.
»Efter det havde vi en del frivillige, og for ikke at miste dem stiftede man organisationen, som sidste år blev udvidet med Randers og Syddjurs,« siger Jakob Kjærsgaard.
Organisationen hører som sagt under VisitAarhus, men bliver også støttet af Randers Kommune og flere fonde.
Jakob Kjærsgaards job består blandt andet i at finde frem til de arrangementer, hvor de frivillige kan gøre en forskel, og dermed tilbyde deres hjælp.
»Nogle aktører er begyndt at henvende sig direkte til os, så jeg skal ikke hele tiden jagte det mere. Vi kunne bestemt godt bruge flere frivillige, men det er gået over al forventning. Jeg havde ikke regnet med, at vi ville have så mange på det her tidspunkt. Det er væsentligt flere, end jeg troede,« siger han.
Alsidige opgaver
Ole Roth Andersen er en af ReThinkers frivillige. Han fortæller lidt om, hvilke opgaver de frivillige tager sig af.
»At sætte telte op eller tage hegn ned gør vi ikke. Vi guider og hjælper folk. Da Udbyhøj Lystbådehavn havde jubilæum, havde de lejet en klatrevæg. Der sørgede vi for, at folk kom op og ned uden skader. Til Stafet For Livet guidede vi folk til de rigtige pladser. Hvor folk kunne få strøm, hvor toiletterne var, og hvor de kunne spise henne. Jeg var helt smadret efter fire timer, men det var fedt at vise den orange jakke, og vise de altid kan få hjælp hos os,« siger han.
Indimellem tager Ole Roth Andersen også til Aarhus for at hjælpe til der. De helt store opgaver kommer, når krydstogtskibene lægger til kaj.
»Så står vi hele vejen ned gennem Strøget og alle mulige andre steder i Aarhus. Vi guider på mange sprog. Man finder altid ud af det. Om det så er en japaner, og man ikke kan et ord japansk, så finder vi et kort frem og peger: ’her er toiletter’ og ’her er Den Gamle By’. Ellers tager vi vores telefon, hvis vi skal google ting,« siger han og fortsætter:
»De er så glade for at møde nogle lokale, at de nogle gange er lige ved at vende om og gå tilbage bare for at snakke om noget helt andet.«
Mangler ikke noget
Første januar gik Ole Roth Andersen på seniorpension. Det var det, der fik ham til at melde sig som frivillig.
»Jeg sagde til mig selv: ’hvad skal jeg nu lave?’. Jeg kunne ikke sidde på stadion og se Randers FC hele tiden. Jeg har været festivalsmand i mange år, og jeg er frivillig ved Lions i Langå. Jeg har altid været involveret i noget frivilligt arbejde. Og så er der jo ikke længere, end jeg kan gå herned,« fortæller han.
Udover forplejning ved arrangementerne får de frivillige ikke noget for deres arbejde. Dog holder de interne arrangementer, hvor de frivillige blandt andet spiser sammen og får mulighed for at lære hinanden bedre at kende.
»Vi får altid kage. Vi mangler aldrig noget,« siger Ole Roth Andersen med et smil på læben.
