Åbent hus og rundvisninger med fortællinger om husets og Randers’ historie.

Historisk Samfund har tirsdag 16. august i Festugen kaffe på kanden, Åbent Hus og fem rundvisninger om eftermiddagen med fortællinger om Helligåndshusets og Randers historie.

Helligåndshuset ved ”Konen med æggene” og Sct. Mortens kirke blev bygget i 1434 af købssvendenes lav som omsorgshjem for gamle, syge og hjemløse. Senere i 1489 overgik huset til den katolske Helligåndsorden, deraf navnet Helligåndshuset, og det blev en del af Helligåndsklosteret.

Helligåndsbrødrene boede oprindeligt i Helligåndsklosteret, som blev bygget for cirka 600 år siden. Helligåndsbrødrene var munke. De tog sig af byens syge og gamle mennesker samt af tidens mange hittebørn. Munkene bar en blå og hvid dragt med et særligt kors med to tværarme. Helligåndshuset er rester fra den del af klosteret, der var munkenes hospitalsbygning, og Sct. Mortens kirke hørte også til klosteret.

Efter Reformationen blev Helligåndshuset anvendt til meget forskelligt. I 1782 blev bygningen købt af byen og i 1783 åbnede en latinskole her, og siden blev huset brugt til teknisk skole. Det oprindelige og dengang meget nedslidte hus blev i 1897, efter megen polemik og først efter en stor bevilling fra staten, gennemrestaureret af arkitekt Hack Kampmann. I dag bruges Helligåndshuset til kunstudstillinger, lånes af byens foreninger og er base for Historisk Samfund.

Aktiviteter i 600 år

Helligåndshuset har været hjemsted for et utal af aktiviteter gennem dets næsten 600-årige historie, og Helligåndshuset var et stort turistmål i de år, da storken Julius havde sommerbolig i storkereden på toppen af huset. Helligåndshusets blev, som nævnt, opført i 1434.

I 1489 blev ledelsen overtaget af den katolske Helligsåndsorden. I 1530 blev hele Randers lagt i aske ved en storbrand, der muligvis opstod i området omkring Helligåndsklosteret, og det menes, at nogle af klosterets bygninger brændte ved den lejlighed.

Efter Reformationen i 1536 blev det nedlagt af Christian den tredje. Sct. Mortens kirke blev bibeholdt som sognekirke og resten af klosterets aktiviteterne blev flyttet til Aarhus. I perioden fra 1541 til 1780’erne var huset på private hænder. Det husede blandt andre flere borgmestre, adelsmænd og præster. Men omkring 1780 købte Randers by huset af enken efter Randers tidligere borgmester Nicolai Krag Bredahl for at bruge Helligåndshuset som Latinskole.

Berømte personer

På Randers Latinskole har der gået mange berømtheder som Steen Steensen Blicher, der først var discipel her fra 1796 til 1799 og senere kom tilbage som adjunkt 1810-1811. Vilhelm Thomsen, sprogforsker og æresborger, var også elev i Helligåndshusets Latinskole. Latinskolen voksede imidlertid, og flyttede i 1857 til større lokaler. To år senere i 1859 flyttede Teknisk Skole ind på loftetagen.

I 1861 fik også Håndværkerforeningen lokaler i Helligåndshuset, men de flyttede igen i 1876, hvorefter Historisk Samling og museum overtog lokalerne. Teknisk Skole flyttede i 1891 til Jensen-Værums store, nybyggede, imponerende og klassisk udsmykkede Teknisk Skole, der i dag er en del af Kulturhusets facade mod Østervold.

Helligåndshuset var da i en miserabel forfatning og stod foran nedrivning. Men staten bevilgede en stor sum penge, og Randers Helligåndshus blev sat i stand og reddet.

Kom selv ind og se Helligåndshuset – Randers’ dejlige hus på Erik Menveds Plads, opfordrer Historisk Samfund, der i forbindelse med Åbent Hus-dagen har Samfundets årbøger tilbage fra 1907 samt bøger fra Samfundets andre udgivelser som Herregårdsserien til salg. Man kan også høre mere om Samfundets aktiviteter, herunder om Samfundets seks til otte årlige foredrag, busture, Historisk Årbog og om øvrige aktiviteter. Men man kan også bare være nysgerrig, falde ind, drikke en kop kaffe og se sig om i Helligåndshuset.