16-årige Mie Lerche fra Hornbæk spiller på U17 landsholdet og drømmer om at vinde EM. Den store drøm ved hun godt, der skal kæmpes for. Find den i artiklen.
KIAN JOHANSEN
»Jeg var så glad, jeg kunne næsten ikke være i mig selv. Alligevel havde jeg ikke lige nogen at dele beskeden med lige der. Først bagefter fik jeg fat i min mor. Sådan er det, når man bor på college i Aarhus og ikke bor hjemme længere.«
16-årige Mie Lerche fra Hornbæk fortæller om den boblende fornemmelse hun havde i kroppen, da hun fik at vide, at hun var udtaget til U17 kvalifikationskampene til EM.
Landsholdskampene foregår i Estland fra 4. til 14. oktober og det er ikke første gang, at den offensive midtbanespiller – med en foretrukken rolle som angriber – er udtaget. Faktisk har hun været udtaget til landsholdssamlinger siden 14 års alderen og har blandt andet spillet på U16 landsholdet.
Hun har ikke fodboldevnerne fra fremmede. Hendes to brødre, Johannes og Magnus Lerche spiller begge på førsteholdet i Hornbæk SF i Serie 1.
Det er også her, at Din Avis når at få snakken med hende, inden hun rejste til Estland. Her blandt forældrene Mette og Jakob Lerche, flere venner og bedsteforældre står hun på sidelinjen og følger de to brødre, som hun har gjort det siden hun var spæd.
Mie Lerche
Født 7. januar 2006 – 16 år gammel.
Angreb og midtbane.Nuværende klub: AGF U18 DM
Tidligere klub: Hornbæk Sports Forening.
Udtaget til DBU Talent U14, U16 og U17 Landshold.
Har spillet 12 landsholdskampe på U16 landsholdet og scoret 3 mål.
Det er blevet til 2 kampe på U17 Landsholdet. (Tallene er fra før EM kvalifikationen i Estland 4. til 14. oktober.)
U17 Landsholdets kvalifikationskampe: Danmark-Estland 7. oktober, Danmark-Ukraine 10. oktober, England-Danmark-13. oktober.
Bolden i centrum
»Mie har altid leget med en fodbold næsten siden hun blev født. Det samme gjorde hendes to brødre og hun har altid været med for se dem spille fodbold. En del af snakken omkring bordet handler også om resultater, spillere og kampe,« afslører hendes far, Jakob Lerche, der har været hendes træner i Hornbæk Sports Forening, siden hun var fire og indtil hun blev 14.
Storebror Magnus har spillet i AGF i flere sæsoner og vendte for nogle år siden tilbage til Randers.
Og faktisk derfor valgte Mie Lerche også at tage til AGFs U18DM-hold for at spille fodbold, fordi hun kendte til de professionelle forhold og til trænerne der. Desuden kunne hun ikke finde det høje niveau i Randers på daværende tidspunkt. Så til daglig bor hun på college i Risskov og går i 1G på Risskov Gymnasium i en ESAA og Team Danmark-klasse (Elite Sports Akademi Aarhus).
Fodbold, ikke kærester
Hun har gået på Hornbæk Skole indtil 6. klasse, derefter gik turen til Randers Realskoles elitelinje og sidste år tog hun på Risskov Efterskole, så tanken om kun at være hjemme i weekenderne er ikke uvant.
Hun er klar over, at hvis drømmen om A-landsholdet og en plads på AGF’s kvindeligahold skal indfries, så skal der trænes og arbejdes stenhårdt. Også hvis det kræver, at man ikke bor hjemme som 16-årig. Og det har ført til debut for AGF på kvindeligaholdet og flere venter, lyder det forhåbningsfuldt.
»Jeg har det godt i mig eget selskab,« smiler hun og afslører hendes ærgerrighed med svaret på næste spørgsmål.
»Jeg er ikke interesseret i kærester lige nu. Det gør bare tingene komplicerede. De venskaber jeg har med mine veninder er selvfølgelig på et andet plan end før, også fordi vi ikke ses så tit, men jeg har det godt med de valg jeg træffer. Jeg elsker at spille fodbold,« lyder det afklaret fra Mie, der træner seks gange om ugen, plus kampene. Og så ser hun selvfølgelig sine brødre spille, når hun er hjemme i Randers.
Harder og Chelsea
Som lovet, skal vi afsløre den store drøm. For udover A-landsholdet, så er drømmen at komme til at spille for Chelsea i Women’s Super League, idolet er Pernille Harder, lyder det fra Mie, med en tandbøjle i munden. Hvorfor fortæller vi det?
Jo, da Mie fortæller om Harder, kommer det største og bredeste smil til syne og afslører de fleste teenagers ’foretrukne tandsmykke’, tandbøjlen. Men smilet. Det er ægte.
Hvad er dine forcer?
»Jeg er stædig og vedholdende. Folk siger jeg er hurtig til at opfatte spillet. Jeg bliver ved og bider smerten i mig. Jeg vil altid vinde. Og jeg tager ansvar på banen. Det var en af de ting, jeg tog med mig fra Hornbæk. Jeg vil gerne have, at øvelserne bliver taget alvorligt og at tingene fungerer inde på banen, så hvis det ikke lige glider, så stepper jeg op,« lyder det ærligt og selvkritisk.
Farmor får det sidste ord.
»Da Mie ikke var særlig gammel og vi stod på sidelinjen, så sagde jeg, så er vi her igen. Så lød det fra Mie. »Farmor. Det her er mit liv.«
