Seksten lokale stemmer leverer brudstykker til stationsbyen Langås historie.
AF ANETTE BONDE
»Så går vi i gang.«
Elsebeth Hvass, Langå, var for nogle år siden på udkig efter en producer til en film om Langå. Da hun og hendes mand Tyge Hvass under en guidet tur i Rold Skov mødte filmmand og forfatter Henrik Bugge Mortensen, faldt det hele på plads.
Sammen med Henrik Bugge Mortensen gik hun nu i gang med at udarbejde drejebog og tilrettelægge projektet, og for halvandet år blev filmen »Fortællingen om Langå« lanceret.
Med udgivelsen af bogen »Stationsbyen fortæller – Langå« lægges nu endnu nogle brikker til mosaikken om Langås historie. Denne er ligeledes med Elsebeth Hvass og Henrik Bugge Mortensen som initiativtagere, researchere og tovholdere.
Udgivelsen markeres med en reception i Bogby8870 på Bredgade i Langå fredag 25. november.
»Ville gerne kende mere«
I den dramahistoriske film, der fortæller om Langå gennem flere tusinde år, medvirker seks historiefortællere, hver af dem dog kun i nogle få minutter.
»Men vi ville gerne kende mere til deres historie – der var meget mere at fortælle,« forklarer Elsebeth Hvass.
Derfor opstod idéen til bogen, og persongalleriet blev udvidet til 16 med i alt 14 historier, der beretter om tiden efter, at jernbanen kom til Langå.
Henrik Bugge Mortensen, der står bag en lignende bog fra Skørping, har også i bogen om Langå nedskrevet sine interviews med de lokale borgere. Bogens illustrationer er private fotos fra de medvirkende samt materialer fra Langå Egnsarkiv.
Nye livsvilkår
»Stationsbyen fortæller – Langå« tager udgangspunkt i 160-års-jubilæumsåret for jernbanens indvielse i 1862 på strækningen Aarhus-Randers. På den 59,2 kilometer lange strækning med ni stationer dengang blev Langå det store trafikale knudepunkt med forbindelse til Struer og Bramming. Med jernbanen opstod hurtigt mange virksomheder og handelslivet blomstrede op. Det fik stor indflydelse på det gamle bondesamfund.
»Det ændrede livet for mange daglejere på gårdene, der tidligere skulle tåle bondens luner. Pludselig blev de nu en værdsat arbejdskraft på virksomhederne og i butikkerne med fast løn,« konstaterer Elsebeth Hvass.
Hun er imponeret over den arbejdsomhed og vilje, mennesker på den tid har udvist.
»Det er helt vildt, hvad de har ydet,« understreger hun og henviser som eksempel til urmager Henning Johansens beretning i bogen om farens etablering i byen som urmager.
Nye historier
Hun fremhæver, at bogen indeholder historier, som folk ikke har hørt før. Og med de ældres stemme kommer mange erindringer for dagen, samtidig med at fortid og nutid perspektiveres.
»De har haft en helt anderledes barndom end deres børn og børnebørn har haft. Det kan man lære meget af, og det kan sikkert også give anledning til en snak om dagligdagen. Meget er jo vendt totalt i forhold til tidligere,« konstaterer Elsebeth Hvass og nævner som eksempler synet på børn, afstraffelse, tidlige graviditeter, valg af uddannelse, og det at få lov til at gå ud af skolen efter 7. klasse.
Bogby8870
Elsebeth Hvass er blot en af mange gode og engagerede borgere i Langå, siger hun. I byen er der eksempelvis over 70 foreninger.
»Der sker virkelig meget. Jeg tror, at man kan vælge mellem tre ting hver dag. Her er masser af initiativer, og folk bakker op om dem. Vi har sådan en mejetærsker-energi her i byen – vi mosler på, og så lykkes det.«
Selv tog hun sammen med sin mand Tyge Hvass initiativ til butikken Bogby8870, der åbnede for to år siden i den tidligere boghandel. Langå blev herved den syvende bogby i Danmark. Idéen er, at bøgerne indleveres af folk, der er færdige med dem, hvorefter de sælges til billige penge i butikken. Ifølge Elsebeth Hvass er der fire grundprincipper:
»At bevare de trykte tekster, at skabe noget socialt i mindre byer, butikken skal eksistere uden offentligt tilskud, og overskuddet skal gå til kultur i byen.«
I løbet af de to år har Bogby8870 modtaget over 30.000 bøger, hvoraf Bogby9520 i Skørping hjalp med de første. Over 10.000 styk er blevet langet over disken. Butikken drives af 15-20 frivillige.
Efter at de faste udgifter til lokalets drift er betalt, er der ved at være et lille overskud. Hvornår det realiseres, ved Elsebeth Hvass ikke:
»Når vi har fået den bedste ide,« smiler hun.
