KIAN JOHANSEN, REDAKTØR DIN AVIS

Som byrådspolitiker og parti har du mulighed for at at stille spørgsmål til forvaltningen, hvis der er noget du er i tvivl om, eller ønsker opklaret. Og det har politikerne i Randers Byråd udnyttet i stor stil i mange år.

Det skal de gøre på vores borgeres vegne. For de politisk valgte er vores talerør. Det her er ét af de værktøjer de kan benytte sig af.

Som garvet politiker bruger man naturligvis denne mulighed til at bedrive politik. Der kan være flere årsager. Det kan være for at påvirke en sag, gøre opmærksom på den politisk, for at nuancere den, eller for at skaffe viden, der kan bruges i for eksempel forhandlinger, eller blot som fakta.

Du kan også stille spørgsmål til forvaltningen i så massivt antal, at du lægger dem ned. Det kan effektivt sinke enhver sagsbehandling og beslutningsgang.

At stille spørgsmål til udvalgene og til forvaltningen eksploderede i antal i 1994, da Beboerlistens Bjarne Overmark første gang blev valgt som byrådsmedlem.

Dengang betød de mange spørgsmål, at der blev ryddet op i en stor del af det socialdemokratiske kammerateri, hvor det blev betragtet som en selvfølge, at Randers var styret af et socialdemokratisk flertal. Vennetjenester, ansættelser uden der blev kigget på kompetencer og underlige dispositioner i forhold til erhvervslivet var normalt. Det har heldigvis ændret sig siden.

Det er dog stadig Beboerlisten, der ubetinget topper listen over antallet af spørgsmål, viser en årlig gennemgang fra kommunens side. Jeg håber den er et udtryk for, at Beboerlisten og andre partier vælger deres politiske kampe, fordi de mener kampene er værd at kæmpe.

De mange spørgsmål til forvaltningen og de politiske udvalg har et demokratisk sigte og derfor bør man ikke begræde, at de stilles i hobetal.

Det, som jeg kunne ønske mig for alles skyld var, at kvaliteten af dem steg og dermed at antallet forhåbentlig faldt.