Din Avis og Zirkus Nemo udlodder tre gange to billetter til årets forestilling ved Memphis Mansion i Randers.

Målermanden, Marianne, Baglænsmanden, Bager-Jørgen, Manden, der ikke kan fløjte, Kim Tim, Smadremanden og mange flere lægger Zirkusdirektør Søren Østergaard stemme og krop til.

Hvis du vil vinde billetter til Zirkus Nemo så:

klik her på konkurrencelinket (åbner i et nyt vindue)

I år er Zirkus Nemo et overflødighedshorn af morskab og vanvid. Det lover zirkusdirektør Søren Østergaard, der er godt på vej til Randers.

Her stiller han teltet op bag Memphis Mansion i Paderup fra onsdag 7. juni til lørdag 10. juni.

Hvis du vil deltage i konkurrencen, skal du svare på et spørgsmål og angive din e-mailadresse. Du accepterer samtidig at modtage nyhedsbrevet fra Din Avis hver dag. Vinderne får direkte besked inden 7. juni. Vi trækker lod blandt de korrekte svar.

Personer, der allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, må naturligvis også gerne deltage.

Zoré i sit hjul

Udover de kendte figurer fra Søren Østergaards univers kan du opleve halsbrækkende akrobatik fra Duo Stauberti, tempojongløren Claudius Specht og akrobaterne Duo Flash. Zoré España er klar til at fortrylle publikum i sit hjul.

Også akrobaten Hector, kendt af inkarnerede Zirkus Nemo-fans som den stærke mand fra Duo Solys, optræder i år.