Fødselaren vælger uden tøven en frisk fisketur til dette interview. Hun ankommer præcist i sin Porsche og finder fiskekutteren Hummeren – iklædt nye lyseblå gummistøvler og højt humør. Hun bliver jo kun 80 år.
AF BENTE TAHMASBI HANSEN, AARHUS ONSDAG (Din Avis Randers’ søsteravis)
Da Aarhus Onsdag foreslår Karin Salling, at vi i forbindelse med hendes runde fødselsdag 14. juli mødes til enten hendes yndlingsmiddag eller en fisketur, vælger hun uden at blinke fisketuren.
Derfor står vi ud for Fiskerivej 4 på Aarhus Havn, da hun kommer trillende i sin hvide Porsche. Hun er som altid ulastelig klædt til opgaven. I dag handler det ikke om stiletter og et fikst suit, men om et par glade, knæhøje og lyseblå gummistøvler og en outdor-jakke med et street-agtigt print.
»Jeg er i det hele taget begyndt at klæde mig mere praktisk. Mine sko er blevet lavere,« siger hun, og springer om bord.
»Og jeg har glædet mig til det her,« smiler hun.
Vi sejler ud gennem lystbådehavnen og træbådshavnen. På en af de øverste altaner ovre på Aarhus Ø står skipper René Christensens familie og vinker med dannebrogsflag. Onkel Ejnar er der også. Han vinker nu ikke på grund af enkefruens forestående fødselsdag, men fordi skipper netop denne dag fylder 48 år.
»Du er jo bare en knægt. Du kunne have været min søn,« som Karin Salling muntert bemærker, mens hun vinker tilbage til blandt andre onkel Ejnar, som det viser sig, at hun har gået til engelsk med i en årrække.
Så er vi i gang og på vej.
74 års fiske-erfaring
Der er en frisk vind, men langs kysten er der læ, og Karin Salling er bom-søstærk og helt rolig. Hun er vokset op i en jolle med en fiskestang i hånden og fik som 10-årig sin egen lille robåd, som hun selv sejlede og fiskede fra i Randers Fjord. Hen er nemlig født og opvokset i Randers.
»Først satte min far orm på krogen for mig, men da jeg begyndte at fiske på egen hånd, gjorde jeg det jo selv. En dag sejlede færgen fra Randers til København lige forbi, og jeg endte ude midt i sejlrenden. På den måde lærte jeg at holde mig inde i sivene, når den dukkede op,« mindes hun, og vi morer os over den frihed, børn havde i hendes barndom i 1940’erne og 50’erne.
Pigen Karin voksede op med jagt og fiskeri, som hun lærte af sin far. Det fik de mange hyggelige stunder med, men det blev på egen hånd, at hun tog et jagttegn, et fisketegn og et kørekort, da hun var først i 20’erne. Det skete til farens store overraskelse, for han mente ikke, at det var noget for en pige. Men han tog helt fejl, og det måtte han senere sande.
De stærke mænd i Karin Sallings liv – først hendes far og siden hendes mand – kunne nemlig på ingen måde måle sig med hende, når det kom til fiskeri. Hun halede især meget store laks i land.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
BLÅ BOG: Karin Salling
Født i Randers 14. juli 1943
Uddannet tandtekniker og model for Salling
Blev i 1977 som 33-årig gift med den 25 år ældre Herman Salling
Fik i 1978 en plads i Salling Fondenes bestyrelse
Blev enke i 2006
Er i dag næstformand i bestyrelsen i Salling Fondene, medlem af bestyrelsen i F. Salling A/S og Dansk Laksefond
Fik i 2022 titlen som Dronningens Kammerdame
»Man skal ikke skynde sig at trække en laks ind, når man kan mærke, at man har en stor krabat på krogen. For så hopper den af. Det skal gøres langsomt og sikkert,« fastslår hun, der var så ferm med fiskestangen, at hun en gang har reddet Herman Sallings stang i land. Han havde tabt sin elskede fiskestang i den norske elv, men hun nåede at få fat i den med sin.
»Men det handler nu også om at have heldet med sig,« siger hun beskedent, inden vi fortaber os i noget med, at anekdoten viser, at hun har ben i næsen, at hun altid har holdt fast i sig selv og er helt sin egen.
I stedet siger hun frisk:
»Skal vi ikke snart fiske?«
Det er omkring 17 år siden, hun sidst var på fisketur, og nu skal det være.
Ingen fisk i farvande
Både hun og skipper her på båden har fisket fra de var bare seks år, og mens vinterbadeklubben Jomsborg og Bellevue glider forbi os, deler de minderne om at vokse op med at være på havet. Også han var som lille dreng med på sin fars små både og kan i dag ikke undvære det.
Han elsker at fiske – især hummere – og har i dagens anledning medbragt en fiskestang til den anden fødselar og en kasse fuld af blink.
»Det skal være et lyst blink, fordi solen skinner, og det skal være ret tungt, fordi det blæser,« siger Karin Salling og vejer flere af dem i hånden, før hun vælger.
Trods blæsten foretager hun et fint kast, og venter på om der sker noget, men der er ikke meget fiskeliv i Aarhus Bugt, og bid er der ikke. Til gengæld får vi øje på seks unge mennesker, der er kommet meget langt ud på deres paddleboards. Måske bliver de dagens fangst?
»Skal vi kaste et reb ud til jer og trække jer ind? I skal ind mod kysten nu, ellers bliver det for svært for jer at komme tilbage,« siger den erfarne skipper.
Alle kræfter bliver sat ind, og det lykkes padlerne at komme ind til land ved egen kraft.
Der er alligevel fangst
»Der er noget fascinerende ved at sejle. Det giver en følelse af frihed, og luften er så frisk. Der mangler kun et par liggestole her på båden,« foreslår Karin Salling.
Skipper er enig.
»Det gør noget ved hovedet at komme ud på vandet. Det er så forrygende smukt, når solen står op, at man glemmer, at det er hårdt at forlade sin seng klokken tre for at sejle ud og fiske hummere,« siger René Christensen, der er varmemester til hverdag men som må ud på vandet to-tre gange om ugen.
Han sælger sin fangst via Facebook og Instagram til private og restauranter. Og han har netop været ude, så han giver Karin Salling en af sine friskfangede hummere, som kompensation for dagens ringe udbytte.
»Vil du slå den ihjel for mig? Jeg synes absolut ikke om, at man tilbereder dyr, der ikke er døde,« siger den dybt seriøse dyreven og ser hummeren i øjnene.
Hun er et af landets mest fotograferede mennesker, så hun poserer helt naturligt og afslappet sammen med den meget smukke hummer, som er spillevende.
Dog kun indtil René Christensen rutineret har dræbt den med sin fiskekniv og skåret den i mindre stykker, mens han forklarer, hvordan den kan opbevares en dag eller to og stadig være helt frisk, og hvordan den nemt tilberedes.
Vi sejler tilbage mod Fiskerivej og den champagne, der venter som en fin afslutning på fisketuren. Snakken går stadig på, hvor opløftet man bliver af den smukke natur, som omgiver os i kraft af kysten og havet.
Skipper viser fotos fra en vildt smuk variant af en sol, der kravler op over havets kant meget tidligt om morgenen.
Selv om Karin Salling holder rigtig meget af sin seng i morgentimerne og gerne bliver liggende i den længere end i effektive Herman Sallings tid, har hun også fanget solens op- og ned-gange fra sin altan i Højbjerg.
Du har købt et æsel
I Karin Sallings kamerarulle dukker også billeder af hendes smukke heste op. Og en video, hvor en undertippet Queen Rouge, kommer først over målstregen trods den svenske kommentators forudsigelser om det modsatte. Det gjorde den gode hest rigtig tit, indtil Karin Salling pensionerede hende et år før tid.
»Hun var fantastisk og vandt rigtig meget, men pludselig en dag sakkede hun bagud og havde kæmpe næseblod. Jeg kunne se på hendes øjne, at hun var bange, og så skulle hun ikke løbe mere,« fortæller Karin Salling.
En af de mange ting, hun delte med Herman Salling, var kærligheden til heste. De gik blandt andet på auktion sammen.
»Jeg havde et godt øje til en hest, som jeg bød på, som man gør, ved bare at løfte hånden. Jeg fik den til en utrolig god pris. Herman spurgte: Hvem har dog købt det æsel. Og jeg svarede: Det har du,« fortæller hun til stor underholdning.
Humor fylder meget i Karin Sallings liv, og hun elskede at joke med Herman Salling, der var god til det.
»Første gang den vandt, sagde han, at det var et handicapløb. Anden gang mente han, at de andre heste ikke var ret gode. Men tredje gang løb tårerne, for han blev SÅ glad. Jeg har vundet derby tre gange, så kan man ikke ønske sig mere,« fortsætter hun.
Ingen gaver, ingen taler, ingen sange
Det kan godt være at Herman Salling fejlbedømte Queen Rouge’s potentiale i første omgang, men han var aldrig i tvivl om sin kones og placerede hende i centrum i fondene med alt, hvad der fulgte med. Hun er mere offentlig end nogensinde og fik i år den royale titel som Kammerdame.
Selv om enken efter den succesfulde købmand ofte er i centrum, søger hun væk fra det og flytter behændigt hele tiden fokus fra sig selv. Også ved hendes egen fødselsdagsfest, hvor hun har frabedt sig alle taler, gaver og sange præcis som for fem og ti år siden.
»Det er kun mig, der har ordet, og det overholder alle – bortset fra Per Bank, der har taget det ganske kort,« siger fru Salling om CEO’en i Salling Group.
Det lyder dog som om, han er tilgivet. Hun beskriver deres samarbejde igennem mere end 10 år som helt fantastisk. Til efteråret stopper han som øverste topchef, men det var de to, der besluttede sig for at åbne skattekisten fuld af Salling Fondenes midler, som Herman Salling havde samlet.
De har flittigt doneret penge til et væld af gode formål, der kommer alle til gode, og selv om enkefruen er sikker på, at hendes afdøde mand ikke ville være enig i det, er hun overbevist om, at det er det rigtige at gøre i dag.
Hun er ofte ude for at klippe snore og holde taler ved åbninger og navngivninger af alt fra butikker, blomster og skibe til Roof Garden, springvand og Eskelunden, som Salling Fondene har støttet økonomisk.
»Jeg glæder mig tit over alle de mange ting, vi har været med til at skabe – lige fra springvandet til havnebadet. Pengene kommer på den måde tilbage til medarbejderne og kunderne. Hver gang de handler i Salling, støtter de fondene. Jeg er bare så heldig at have fornøjelsen af at dele ud.«
Møder endnu en ven
Bag os glider Aarhus Sail Events’ skib Helene forbi med passagerer, der er på havnerundfart. Karin Salling har navngivet det, og skipper Lars Hede vinker til os med hele overkroppen ud af vinduet.
»Der kom utrolig mange mennesker, der gerne ville med ud at sejle, da vi navngav Helene her på Aarhus Havn. Det var en god dag,« siger Karin Salling.
»Det er denne her også,« smiler hun.
Og med det som en smuk afslutning på en herlig fisketur, er der kun tilbage at ønske Karin Salling tillykke.
Læs mere: Da Karin Salling boede i Randers: »Det var en god tid«
