Civilklædte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje var onsdag aften på patrulje i Randers NØ, da de kl. 21.50 på Nørre Allé fik øje på en 23-årig mand, som de fik mistanke til, havde stoffer på sig.

Da betjentene henvendte sig, erkendte den 23-årige straks, at han havde noget hash på sig og fremviste selv flere små salgsposer med hashklumper i.

Stofferne blev beslaglagt, og den 23-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.