Politi og brandvæsen er på stedet.

En såkaldt dumper brød i brand tidligt tirsdag morgen på hjørnet af Viborgvej og Fladbrovej i Randers.

Branden blev anmeldt klokken 7.24 ifølge meldingen til brandfolkene.

Forbipasserende kunne se arbejdsmaskinen med lad stå i lys lue med en kæmpe røgsøjle og ildflamme op i den mørke morgen.

I mens bredte lugten af brændt gummi, metal og dieselolie sig i området, der er en af Randers trafikale knudepunkter hver morgen.

Ifølge vagthavende hos Beredskab og Sikkerhed, så er der ingen melding om personer der kom til skade under branden.

Lidt over klokken 8 er brandvæsenet stadig tilstede ved maskinen. Ilden er slukket, men der er løbet en mindre mængde dieselolie ud, forlyder det.

Maskinen befandt sig tæt på buslommen på hjørnet af Fladbrovej og Viborgvej. Foto: Viktor Kjærsgaard Johansen