Fortsæt til indhold

En ansøgning om stort solcelleprojekt er på vej, men borgere frygter at miste unik natur

150 mennesker mødte op til dialogmøde om et solcelleanlæg mellem Hornslet og Mørke. Intet er endnu besluttet, men de lokale borgere er bekymret for at miste et unikt naturområde.

Samfund

Alle vil gerne have grøn energi, men helst ikke i deres egen baghave.

Dilemmaet kender de fleste, og det var da også til dels det, der var på spil, da virksomheden Momentum Energy Group A/S tirsdag aften havde inviteret borgere fra Mørke, Hornslet og omegn til dialogmøde om et solcelleanlæg midt mellem de to byer.

Det skraverede areal på billedet er der, hvor der skal være solceller. Det er i dag landbrugsjord, men mange borgere til dialogmødet var bekymret for at miste den unikke natur, som de mener, kendetegner området. Ikke mindst omkring Mørke Kær, som ligger nord for Gl. Mørkevej. Grafik: Momentum Energy Group A/S

Momentum Energy Group A/S er en international kapitalforvalter, udvikler og investor inden for vind- og solenergi.

Cirka 150 mennesker mødte op i Mørke Idrætscenter, deriblandt en del lokalpolitikere, og formålet med mødet var, ifølge Momentum, at skabe dialog om, hvordan et solcelleanlæg netop her kan komme til at se ud.

»Vi vil gerne høre jeres gode ideer til, hvordan vi kan få lavet et fantastisk naturområde i forbindelse med solcelleanlægget,« lød det opfordrende.

Den præmis gik de fleste af tilhørerne med på, og der blev rundt ved bordene talt konstruktivt om projektet.

Dialogmødet om solcelleanlæg mellem Mørke og Hornslet trak 150 mennesker til, der forholdt sig både kritisk og konstruktivt til projektet. Foto: Anne Frank Henriksen

Men, flere kunne også tilslutte sig det, som Sara Iversen fra Mørke rejste sig og sagde:

»Vi har forholdt os til projektet, men det betyder ikke, at vi er for.«

Derfor var det svært på bagkant af det to timer lange møde at fornemme stemningen blandt de lokale, og om der var flest for eller imod, men man går ikke helt galt i byen, hvis man konkluderer, at alle var optaget af projektets indvirkning på naturen.

Holdninger som: »Det er et helt unikt naturområde, og det eneste bynære vi har herude«, »der er et rigt fugle- og dyreliv«, »det er bevaringsværdigt kulturlandskab, og det vil fuldstændigt ændre karakter« blev formidlet bredt fra borgerne og i mange varianter.

Naturmoral

Projektet kalder Momentum for Hornslet-Mørke Sol.

Det omfatter et samlet areal på 217 hektar, der fordeler sig på begge sider af Gl. Mørkevej mellem de to byer.

Selve solcelleanlægget skal fylde cirka 100 hektar, som i dag er landbrugsjord. Det svarer til godt 140 fodboldbaner.

Området med solceller vil blive gemt bag bevoksning og læhegn, så det ikke kan ses fra hverken veje eller omkringliggende huse, men den del var der også kritiske røster mod, for det kommer til at ændre billedet af landskabet markant.

Den sydlige del af arealet er ejet af familien Neubert og den nordlige af Peter Iversen.

Peter Iversen er en af lodsejerne, som vil leje sin jord ud til Momentum. Her har han taget mikrofonen for at adressere frygten for, at projektet vil gå udover jagt- og fiskeri. Hans pointe var, at det er der næsten ikke noget tilbage af i området. Foto: AFH
Neubert-brødrene ejer den sydlige del af jorden og de har rakt ud til Momentum for at afsøge mulighederne for et solcelleanlæg. De mener, at det vil være bedre for naturen end i dag, hvor jorden bruges som landbrugsjord. Foto: AFH

Det er dem, der har rakt ud til Momentum med ønsket om at forvandle 100 hektar til solcelleanlæg og stille de resterende 117 hektar til rådighed for et rekreativt naturområde.

Forretningsmodellen er sådan, at Momentum lejer jorden af lodsejerne over en 30-årig periode, men selv ejer og servicerer solcellerne.

Flere gange blev der også skudt på lodsejerne. En enkelt formulerede det således:

»Jeg er kommet her i dag, men jeg ville helst have været foruden. Jeg vil dog gerne spørge lodsejerne, hvad der har fået dem til at stille deres jord til rådighed for det her. Der er jo tale om et unikt naturområde.«

Borgerne luftede bekymringer om støj, udsigt, huspriser og jagt- og fiskeri, fare for nedsivning af kemikalier fra panelerne, og om der overhovedet er brug for al den strøm. Der var også forslag om kun at anlægge på det sydlige areal, så Mørke Kær går fri. Foto: AFH

En anden var mere skarp i retorikken.

Han bor midt i området, og har som sådan ikke noget imod solceller, men at placere dem i netop det område, er en fejl, mener han.

»Arealet ville egne sig godt til at blive udlagt til lavbundsjord, så det må jo være op til lodsejerne, om de vil gøre det eller leje det ud til Momentum og plastre det til med solceller.«

Mark Neubert svarede:

»Jorden derude er dårlig landbrugsjord. Landbrug i dag er jo både en usikker og ikke ret god forretning, så det er selvfølgelig noget, vi gør, for at fremtidssikre os selv. Når det er sagt, så tror jeg faktisk, at naturen derude vil have meget bedre af ikke at blive sprøjtet og gødet. Jeg er overbevist om, at konsekvensen af et solcelleanlæg netop dér vil skabe en naturtilførsel og ikke det modsatte.«

Af samme grund har Neubert og Peter Iversen valgt at få Momentum til at lave projektet.

»Vi har talt med flere firmaer, men Momentum er dem, der virker mest professionelle og med størst interesse og faglighed i biodiversitet.«

Grønne hoser

Hornslet-Mørke Sol vil kunne producere 114.000.000 kWh årligt, svarende til omkring 25.000 husstandes årlige strømforbrug.

I december 2023 besluttede en forligskreds i Folketinget rammerne for større energiparker for at nå en firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030. Det er nødvendigt, fordi der bliver behov for en større elektrificering af vores samfund.

Så selv om der langt fra er 25.000 husstande i området ved Mørke og Hornslet, så giver det altså stadig mening, ud fra et nationalt perspektiv, at etablere solcelleparker, der laver mere strøm, end der lokalt er behov for.

Momentum anerkender, at naturen vil ændre karakter, når man opstiller så stort et anlæg, og derfor gør de, med egne ord, meget ud af både borgerinddragelse og biodiversitet i udviklingen af solcelleanlæg.

Holdninger som: »Det er et helt unikt naturområde, og det eneste bynære vi har herude«, »der er et rigt fugle- og dyreliv«, »det er bevaringsværdigt kulturlandskab, og det vil fuldstændigt ændre karakter« blev formidlet bredt fra borgerne og i mange varianter. Foto: AFH

»Udbygningen af vedvarende energi skal sammentænke klima- og miljøhensyn. Det gør vi blandt andet ved at lave projekter, der ikke skader, men gavner naturen, og som også skaber værdi for de mennesker, der bor i nærheden. Solcelleanlæg skaber glimrende leveforhold for både dyr og planter, da de stort set står uforstyrret på landjorden, set i forhold til dyrket landbrugsjord. Det er også med til at beskytte grundvandet, fordi jorden hverken bliver gødet eller sprøjtet.«

Sådan står der på firmaets hjemmeside for projekt Hornslet-Mørke Sol.

En side, der er smurt ind i grønne farver, vind i håret og solsikker, men nærmest ikke en eneste ’unaturlig’ solcelle.

Samme grønne fornemmelse fik man efter Momentums præsentation i hallen i Mørke, som i høj grad havde fokus på alle de fordele, projektet vil tilføre naturområdet, og de mange muligheder, der er for at skabe stier og shelters og andre rekreative tilbud.

Som prøvede repræsentanterne at pakke store, sorte solpaneler ind i flot, grønt gavepapir, mens de stod ved siden af virksomhedens logo: Let’s fix the future.

Men i Mørke lod de sig ikke umiddelbart forføre af sollyset. Borgerne lurede, at der er mere til sagen end udsigten til et shelter.

Ved spørge- og opsamlingsrunden fik Momentum sin sag for med relevante og kritiske spørgsmål, der generelt over hele linjen løftede niveauet og var med til at sætter bekymringer i spil om støj, udsigt, lagringskapacitet af el, stisystemer, trafik, huspriser og jagt- og fiskeri, fare for nedsivning af kemikalier fra panelerne, og om der overhovedet er brug for al den strøm.

Der var også forslag om kun at anlægge på det sydlige areal, så Mørke Kær går fri, og endelig: Hvad sker der efter de 30 år?

Momentum svarede godt for sig, og de fleste svar kan i øvrigt findes på projektets hjemmeside hornsletmoerkesol.dk. Her vil Momentum også lægge borgernes hovedpointer fra dialogmødet op.

Cirka 150 mødte op til dialogmødet om et måske kommende solcelleanlæg mellem Mørke og Hornslet. Foto: AFH

Intet er besluttet

Nu, hvor Momentum har krydset borgerinddragelse af på listen, som Syddjurs Kommune har givet udtryk for, at de finder meget vigtig i sager om etablering af VE-anlæg, så går virksomheden tilbage til skrivebordene og sender en ansøgning afsted primo 2025 til kommunen.

Herefter skal sagen behandles politisk. Hvis de beslutter at arbejde videre med ideen, skal der laves en miljøkonsekvensvurdering, og så vil borgerne selvfølgelig blive hørt igen.

Lokalpolitikerne, som var til stede under mødet, kan ikke udtale sig om sagen, da de risikerer at blive inhabile i forhold til den videre politiske proces, men borgmester Michael Stegger Jensen (S) ville dog godt udtale følgende om aftenen:

Det er positivt, at Momentum inddrager borgerne så tidligt i processen, og jeg synes, det har været en god og konstruktiv aften om et emne, der naturligt nok er modstridende meninger om.«

På vej ud ad døren benyttede han lejligheden til at stoppe en mand, som under mødet havde udtrykt frustration over, at det jo alligevel ikke nytter noget med de her borgermøder, for beslutningen er jo allerede truffet.

Flere lokalpolitikere, herunder Ole S. Hansen, var mødt op til mødet. De kan ikke udtale sig om deres holdning til projektet endnu, men de roser Momentum for at involvere borgerne. Foto: AFH

»Det er den ikke,« sagde borgmesteren.

»Jeg synes, du skal prøve at ringe til Bjørnholm, Karlby og Nimtofte. Tre projekter, vi smed i skraldespanden, fordi de ikke levede op til den standard, vi mener, de skal have.«

Der er ingen grund til at betvivle hverken Momentums ambitioner om at leve op til den standard eller deres motiv for at gøre projektets hoser grønne.

De vil tjene penge, men samtidig gøre noget godt for naturen. Og laver man solcelleparker på landbrugsjord, så er det ret veldokumenteret, også ifølge kommunens hjemmeside, at det kan være godt for både biodiversitet og drikkevand.

Spørgsmålet er bare, om det skal være lige dér, i Mørke og Hornslets baghave, som mange af borgerne mener, er et unikt og naturskønt område.