Siden midten af marts har drift og økonomi på hospitalerne i Region Midtjylland været påvirket af COVID-19.

Og den samlede Corona-regning i perioden 1. marts til 31. maj ventes at lande på 260 mio. kr. for Region Midtjylland.

– Foråret har været hårdt for vores ansatte, der fortjener stor ros for deres indsats. Hospitalernes økonomi var presset allerede inden COVID-19 ramte. Derfor er jeg rigtig glad for, at Regeringen i Økonomiaftalerne har lovet at dække vores merudgifter til COVID-19, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

I september præsenteres Regionsrådet for et overslag over ekstraudgifter til COVID-19 tiltag for resten af 2020.