Mærsk skærper sagsanlæg mod havnen: »Det er en meget alvorlig sag«

Der bliver en retssag mellem Mærsk og Aarhus Havn.

Det har Mærsk og containeroperatøren APM Terminals mandag meddelt Retten i Aarhus.

Men det danske rederi har valgt at droppe det oprindelige formål med sagsanlægget mod Aarhus Havn; et forbud mod at indgå aftale med en ny containeroperatør.

For det gjorde havnen uagtet stævningen i slutningen af september med Mærsk-konkurrenten MSC, som etablerer en 17 hektar stor containerterminal på Omniterminalen.

»Du kan jo ikke rigtig lave et påbud mod en aftale, når aftalen er indgået. Så nu viderefører vi sagen i et andet retligt spor,« fortæller Mikael Gutman, managing director i APM Terminals Nordics, der for første gang stiller op til interview om sagen.

Der bliver tale om et mere principielt spor, forklarer han, og det kan for havnen og dens ejer, Aarhus Kommune, være nok så alvorligt.

Mærsk vil nemlig have Retten i Aarhus til at afgøre, om alt foregik efter bogen i den proces, der ledte frem til MSC-aftalen. Om Mærsk har ret, når selskabet anklager Aarhus Havn for at have kørt en diskriminerende, ulige og fordækt proces.

»Vi har en interesse i at få sagen ordentligt belyst, og vi mener faktisk også, at vi har et udvidet ansvar for, at de her ting bliver gjort ordentligt og følger principperne for god offentlig forvaltning. Så det er stadig en meget alvorlig sag,« konstaterer Mikael Gutman og fortsætter:

»Den her beslutning (om en ny operatør, red.) sætter rammen for de næste 20-30 år og er virkelig vigtig – ikke kun for os og de andre her på havnen, men også for Danmark. Vi har at gøre med landets største havn, kritisk national infrastruktur, og vi befinder os i en ny sikkerhedssituation, hvor vi her i Aarhus blandt andet løser opgaver fra Nato. Derfor beder vi om rettens hjælp til at belyse processen og se, hvad havnen egentlig baserer dens beslutninger på.«

»Meget usædvanligt«

APMT-chefen har været hos Mærsk i 16 år, men kun i Aarhus i to, og han er dybt fortørnet over Aarhus Havns ageren. Derfor tog han også det »ret usædvanlige«, som han kalder det, skridt at skrive direkte til Aarhus Byråd i juli, hvor han angreb havnen for processen og advarede mod at introducere en ny operatør.

»Det gjorde vi, fordi vi mener, at sådanne beslutninger skal tages på et oplyst grundlag. Det har vi på ingen måde oplevet her.«

Du skrev til byrådet, at jeres oplevelse i Aarhus »globalt set« har været »yderst usædvanlig«. Det har mange hæftet sig ved, for I har terminaler i lande som Mexico, Congo, Sri Lanka, Colombia, Georgien og Oman. Det er lande, der er dybt inficeret af korruption, så hvad skal man lægge i, når du skriver sådan?

»At processen har været usædvanlig i et globalt perspektiv. Når du lægger et investeringsforslag på 2 milliarder kroner frem, og du får en tidsfrist på to dage til at uddybe det – det er en meget usædvanlig proces. Det er også meget usædvanligt, når en havnemyndighed begynder at blande sig i vores relation til vores kunder. Der har været flere ting, som er usædvanlige selv i en global sammenhæng.«

I må have gjort jer nogle tanker om, hvad der ligger bag den her fremgangsmåde, som I kritiserer?

»Ja, altså, vi har gjort os rigtig, rigtig mange tanker,« siger Mikael Gutman og smiler, mens han fra sit kontor på Østhavnsvej kigger ud mod Aarhusbugten og overvejer sit svar grundigt.

»Vi sidder i virkeligheden tilbage med en hel del spørgsmål. Også om, hvordan vi skaber en fremtidig bæredygtig vækst for Aarhus. I min verden handler det her om konkurrencekraft. Sidste år havde vi en rekordstor markedsandel. Det får du ikke, hvis du ikke har et godt produkt og den rigtige pris.«

Forstår det ikke

For Mikael Gutman er det store spørgsmål i bund og grund, hvorfor havnen finder det fornuftigt at etablere yderligere en terminal, når den nuværende er stor nok til at kunne klare selv en eksplosiv vækst årtier ud i fremtiden.

At det sker for at skabe konkurrence, som havnen og politikere har fremhævet, køber han ikke. Der er allerede intens konkurrence med andre havne i Danmark og terminaler i omkringliggende lande, fastslår han.

»Det er lidt ligesom, hvis man vil bygge en ny lufthavn ved siden af den eksisterende i Tirstrup, fordi der er nogen, der gerne vil have deres egen landingsbane. Men Aarhus Airport kan sagtens nu håndtere alle de fly, der vil lande og lette. Så det giver ikke mening. Jeg ved godt, at vi bliver skudt i skoene, at vi prøver at beskytte et monopol – og selvfølgelig har vi en forretning at tage os af – men jeg bliver bedre af konkurrence, og der er allerede masser af konkurrence.«

»Men hvis man gerne vil sikre en stærk fremtidig konkurrencekraft og en grøn omstilling, så sker det ved at investere, og det kræver milliardstore investeringer. Vi har geninvesteret 75 pct. af vores indtjening i operationen her på havnen, men hvis ”kagen” pludselig er halvt så stor, så er der slet, slet ikke nok til en bæredygtig omstilling.«

Ifølge Mærsk – og de eksperter, selskabet har rådført sig med – har Aarhus ikke størrelsen til to operatører. Langt de fleste europæiske havne med lignende containermængder som Aarhus har en enkelt terminaloperatør.

»Det handler om, hvor stor er havnen er, og hvor mange der kan være. Kan vi dele kagen i to eller tre, og får alle noget godt ud af det? Får kunderne en bedre pris over tid? Man har prøvet med to operatører i Aarhus tidligere, og det er rigtigt, at der kommer noget prispres til at starte med. Men over tid kommer der et dårligere produkt, som bliver dyrere, fordi det bliver dyrere at håndtere containerne, hvis der ikke kan investeres i nyt.«

Hvorfor tror du ikke, at Aarhus Havns bestyrelse og borgmesteren har den viden?

»Det kan jeg ikke svare på, om de har, og derfor vil vi have belyst, om man har fået fremlagt data og er klar over konsekvenserne. Vores analyser siger, at du ender med nogle operatører, der ikke tjener penge til at investere, og så bliver det ikke godt. Ved man det her, så kan jeg ikke forstå, at man vil have flere operatører, når man samtidig kæmper med knappe havnearealer. Vores ambition er at bringe Aarhus op i en international liga af de bedste havne,« siger Mikael Gutman.

Han anerkender, at der har været kunder, som mener, at APM Terminals har taget en for høj pris, men det er ikke et udtryk for, at selskabet har misbrugt at være den eneste operatør på havnen, påstår han.

»Det kræver en lang forklaring, men i bagklogskabens lys skulle vi nok have gjort nogle ting anderledes. Men efter det er sagt og gjort, så er vores priser jo stadig konkurrencedygtige. Vi har på ingen måde hævet priserne over markedsvilkår. Gjorde vi det, havde Aarhus ikke en markedsandel på 73 pct. Den nuance har manglet, men vi har taget ved lære af kritikken.«

Farvel til Aarhus?

Et af de store spørgsmål er nu, hvordan Mærsk vil reagere på den nye virkelighed i Aarhus Havn, når MSC er klar med en spritny terminal i 2027.

Den danske rederigigant har allerede fastslået, at den bebudede milliardinvestering ikke kan komme på tale, hvis forretningen svækkes, men Din Avis Aarhus Onsdag har også tidligere via aktindsigter afsløret, at Mærsk overvejer en exit fra Aarhus Havn.

Mikael Gutman, er det tomme trusler eller en reel mulighed?

»Altså, vi har jo en lang lejeaftale her i havnen, og vi er virkelig glade for at være her. Vi er stolte af det, vi har lavet sammen, og vi ønsker fortsat at blive her. Men helt oprigtigt så er den her havn, selvom den er landets største, bare en lille havn i internationalt perspektiv. Det rigtige for Aarhus og Danmark er, at der er én operatør. Vi vil gerne være den operatør, men vi er et globalt selskab.«

Så I kan godt finde på at gå til en anden havn?

»Jeg synes, det mere interessante spørgsmål er, hvad der er på spil for kunderne. Vi må jo forholde os til vores situation som virksomhed, men det interessante for Aarhus, for Danmark, er, hvad implikationen af det her bliver.«

Før det når så vidt, skal Retten i Aarhus dog først tage stilling til, om Mærsk har noget at have sin kritik i.

Hvis afgørelsen falder ud til jeres fordel, hvad skal der så ske?

»Det er lidt for tidligt at spekulere i det.«

Men det har I vel spekuleret i?

»Ja, men ikke på en måde, hvor vi kommenterer, som jeg tror, du gerne vil have. Lige nu bruger vi energien på at få en afklaring. Vi har nogle forventninger til, at god offentlig skik overholdes. Når afgørelsen foreligger, må vi derfra vurdere, hvordan vi så vil forholde os til sagen,« siger Mikael Gutman.

Det var meningen, at det første retsmøde mellem Mærsk og Aarhus Havn skulle finde sted den 31. oktober, men ifølge Mærsk bliver det aflyst pga. sagens drejning. Et nyt retsmøde er ikke blevet planlagt endnu.