Renovering af Hadsundbroen medfører at broen delvist lukkes for trafik de kommende to nætter.Det gælder fra klokken 23 til klokken fem om morgenen.Der vil dog være mulighed for at passere klokken 00.30, klokken 02.00 og klokken 03.30. Og udrykningskøretøjer vil kunne passere ved forvarsel til brovagten. Hadsundbroen er en klapbro fra 1976, og det er broklappernes 7 såkaldte låserigler der renoveres. Riglerne sikrer, at broens to klapper er fastlåst, når broklapperne er nede.