Igen i år har Østjyllands Politi fokus på spritbilister i forbindelse med julemånenden og de mange julefrokoster. 69 personer er de seneste tre uger blevet sigtet for spirituskørsel i politikredsen, og det er en stigning i forhold til de samme uger sidste år, da 53 bilister blev sigtet. Hovedparten af spritbilisterne er mænd – der var kun syv kvinder blandt de 69 sigtede.