Politiet har foreløbig udleveret tyvekoster for 1, 2 million kroner i forbindelse med afsløringen af to hælercentraler i Nørre Galten ved Hadsten og i Randers. Det er blandt andre entreprenører og anlægsgartnere, der har henvendt sig, da de på tv og fotos har genkendt ting, som de har fået stjålet.Selv om der altså er hentet for over en million, er der stort set ikke gjort indhug i de mange tyvekoster, hvilket siger noget om sagens størrelse. Ifølge politiet er det dyre kvalitetsting, som er stjålet, og der efterforskes nu videre.