Fire mænd er blevet varetægtsfængslet i en stor sag om tyveri af designermøbler.De er mistænkt for at være hovedmændene i en bande, der har specialiseret sig i at gå efter dyre designermærker.I tirsdags foretog politiet ransagninger på 14 adresser fortrinsvis i Randers-området og i Nordjylland, og fandt tyvekoster for mindst to millioner kroner.Nu fortsætter efterforskningen, blandt andet med henblik på at afsløre det store hælernetværk, der er opstået som følge af tyverierne.