En 30-årig kvinde blev i går eftermiddag kørt til undersøgelse på skadestuen efter et klassisk højresvingsuheld på Mariagervej i Randers.Uheldet skete, da en bil, ført af en 29-årig kvinde ville svinge til højre mod Nørre Boulevard. Her overså hun den 30-årige, der på knallert var på vej til at køre lige over krydset.Hun blev slynget til jorden, og klagede efterfølgende over smerter i nakke og ryg. Hun var dog sluppet uden alvorlige kvæstelser.