Der er godt nyt på vej til alle lungekræftpatienter i Region Midtjylland. En ny rapport dokumenterer at hvis man i behandlingen øger anvendelse af ny teknik, laver en bedre udredning og øger kontrollen, så reddes der liv. Behandlingsmetoden har siden 2008 været anvendt i Region Hovedstaden, og de seneste halvandet år har behandlingen i Region Midtjylland været på samme niveau.Regionen forventer, at ændringerne vil vise stigende overlevelse for hele patientgruppen.