I år er det 20 år siden, at Randers Fortællerne begyndte med at fortælle historier. Det har de talentfulde fortællere valgt at fejre med en festival fra 4. – 6. oktober med en bred vifte af oplevelser på programmet, som foregår i og omkring Helligåndshuset på Erik Menveds Plads.Torsdag aften 4. oktober skydes festivalen i gang med en herlig omgang fortællinger under titlen: ”Mænd & Kvinder – kort fortalt”, hvor de mandlige fortællere fortæller historier om kvinder og de kvindelige fortæller om mænd.Fredag aften 5. oktober er gyser- og spøgelseshistorierne på programmet, hvor publikum kan komme med på en såkaldt ”Ghostwalk”. Efter en hyggelig start med kaffe og kage i Festsalen på Hotel Randers fra kl. 20.00 tages publikum med en tur rundt i krogene af Helligåndshuset, hvor der vil sidde fortællere klar til at lade uhyggen brede sig og aftenen slutter af et hemmeligt sted ude i mørket.Lørdag formiddag 6. oktober er Randers Fortællerne stået tidligt op og har børne- og familiehistorier på programmet i Helligåndshuset. Et par timers tid med gode historier på lørdagsturen i byens gader.Lørdag aften kl. 17.30 sluttes af med et festfyrværkeri af et Gallashow med Danmarks mest erfarne og populære fortæller Vigga Bro på programmet. Aftenen starter med spisning af lækker tapas-anretning. Herefter varmer alle Randers Fortællerne op med festlige og muntre historier og aftenen slutter af med, at Vigga Bro fortæller fra kl. ca. 21.00 – 22.00. Samtidig vil der både torsdag og fredag være lukkede arrangementer for byens institutioner.