To lærlinge fra erhvervsskolen Tradium i Randers er gået videre til finalen ved danmarksmesterskabet for håndværkere, det der hedder DM i Skills.Det er en tømrerlærling og en elektrikerlærling, som netop har vundet regionsmesterskabet i deres fag. I alt deltog 46 unge håndværkere fra 10 erhvervsskoler i Region Midtjylland og Region Nordjylland i konkurrencen. De to regionsmestre skal nu repræsentere Tradium ved finalen i DM i Skills, som holdes i Aarhus til januar.