En privat fest i et hjem på Lillegade i Hobro udartede sig voldsomt i nat.Omkring kl. 01.45 blev Nordjyllands Politi tilkaldt, efter at en 53-årig mandlig deltager i festen var blevet slået i hovedet med en flaske.Han måtte en tur på skadestuen, hvor han fik syet en flænge i panden, oplyser politiet.Gerningsmanden var en lokal mand, som også deltog i festen, og han er en bekendt af beboerne.Politiet kender hans identitet, og man forventer at få fat på ham inden længe, oplyser politiet.