Byrådet i Favrskov Kommune har besluttet at rykke fire kommende byrådsmøder ud fra administrationsbygningen i Hammel til fire forskellige byer i kommunen. Således er holdes der den 28.maj byrådsmøde i Laurbjerg Hallen og den 25. juni i Tungelund Aktivitetscenter i Thorsø. Den 27. august er det Hadsten skole, der danner rammen om et byrådsmøde, og endelig den 24. september holdes mødet på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Udflytningen af byrådsmøder sker for at give flere borgere mulighed for at overvære møderne, der alle begynder klokken 19.