En 42-årig mand blev i dag ved retten i Randers idømt otte års fængsel i den såkaldte bilbombe-sag på Vilhelm Thomsens Plads juleaften 2011. Manden blev dømt for drabsforsøg på sin nu 33-årige fætter og dennes datter. Han havde anbragt to rørbomber under den 33-åriges bil, og de sprang da han startede køretøjet, som blev totalskadet. Den 42-årige blev altså dømt for forsøg på manddrab selvom han kun kunne erkende, at han ville gøre skade på bilen og give fætteren en forskrækkelse. Han har anket dommen. Som motiv til bombeangrebet er nævnt, at fætteren i en tidligere retssag var blevet frikendt for at krænke den 42-åriges kone seksuelt.