De 24 Anna Amalier, som i forbindelse med dannelsen af de nye regioner og den første regionale udviklingsplan blev bragt sammen af Region Midtjylland genopstår. I løbet af sommeren og efteråret har de planlagt at invitere interesserede borgere og virksomheder til teselskaber for at tale om samfundsansvar, medborgerskab og sociale kompetencer, om netværk og om at indfri det potentiale, som vi hver især har. Deres forbillede er hertuginde Anna Amalia af Weimar, som i 1700-tallet inviterede særligt nytænkende mennesker til teselskaber og sammen med dem udviklede nye ideer til at skabe fremtidig velstand.