Borgerne i Randers Kommune kan nu være med til at sikre mere skov. Kommunen har netop underskrevet en aftale med Growing Trees Network, der vil etablere et antal folkeskove rundt omkring i landet. Og lokalt er det planen at der fra oktober skal etableres en fem hektar stor folkeskov ved Spentrup. Randers Kommune vil efter sommerferien gå i dialog med borgerne i Spentrup med henblik på folkeskovens udseende og rekreative muligheder. Spentrup-borgerne og andre interesserede kan dog allerede nu købe et stykke skov via hjemmesiden www.folkeskoven.dk