Region Midtjylland har en særlig stærk specialisering, når det gælder forarbejdning af mælkeprodukter og kød samt produktion af ingredienser. Det viser analysen ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark”. Ifølge analysen har regionen derfor potentialet til at udvikle sig til centrum for en international erhvervsklynge. Analysen viser også, at der er stor interesse blandt virksomhederne for at være med til at udvikle en stærk og internationalt synlig fødevareklynge. Konklusionerne i analysen vil blive brugt i arbejdet med Vækstforums kommende erhvervsstrategi.