Fra på tirsdag kan patienter på Regionshospitalet Randers blive undersøgt og behandlet udenfor arbejdstid. Alle ambulatorier holder fremover åbent hver tirsdag til klokken 18, sådan at patienterne ikke behøver at tage fri fra arbejde for at komme til undersøgelse. – Det er hensynet til patienterne, der er baggrunden for at vi tilbyder den nye service, siger sygeplejefaglig direktør, Marianne Jensen. Patienterne kan fremover, når de modtager deres indkaldelse, kontakte hospitalet med henblik på at få en af de sene tider. Den nye, længere åbningstid kommer som resultat af en fælles regional beslutning.