Det netop indgåede budgetforlig i Randers Kommune indebærer en række nye projekter. Rundkørslen ved politistationen skal ombygges til en lysregulering, da der ventes øget trafik til og fra Thors Bakke. Der afsættes 18 mio. kr. til formålet fordelt med 12 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. i 16. Der er to millioner kroner til et projekt med et jaguarbur i Randers Regnskov. Og så skal fodbolden i Hornbæk flyttes fra Overvænget til banerne på Gl. Viborgvej. Nye omklædningsfaciliteter og flytning af baner anslås at koste 7-8 mio. kr. Det forudsættes, at lokalområdet selv finansierer 50%, og i budgetforliget er der afsat 3,5 mio. kr. i 2015.