Serviceforretningen i Vestas har udviklet sig til en ren pengemaskine, det skriver Finans i dag. På papiret lever vindmøllekæmpen af at producere og sælge vindmøller, men det er salget af serviceaftaler, altså vedligeholdelse, som er den guldrandede del af forretningen. I kriseåret 2013 var det alene serviceforretningens bidrag på knap 1,6 milliarder kroner, der holdt hånden under indtjeningen. Sidste år stod serviceforretningen for 30 procent. af indtjeningen, mens bidraget i 1. kvartal i år var på 68 procent.