Når letbanen mellem Odder og Grenaa står færdig i 2017 får Grenaa en helt ny letbanestation. Den kommer til at ligge syd for Grenaa ved Rugvænget, og i dag skal kommunalbestyrelsen finde ud af, hvad stationen skal hedde. Under forarbejdet har projektet både heddet Hessel og Grenaa Syd, men igennem udvalgsbehandlingerne har der været bred enighed om navnet Hessel. I løbet af efteråret vil et forslag til udformning af letbanestationen kunne forelægges til politisk godkendelse.